Aarhus Rutebilstation

Bæredygtige ledelinjer på Aarhus Rutebilstation

Til ombygningen af Aarhus Rutebilstation i 2021 var nøgleordene for byggeriet ”genanvendelse, cirkulært byggeri og lokal håndtering af byggematerialerne.” Derfor var det også nærliggende, at ledelinjer og opmærksomhedsfelter skulle være bæredygtige og leveres fra en lokal producent. Det kunne vi heldigvis imødekomme.

Med vores Viridi cement kunne vi tilbyde Aarhus Kommune bæredygtige ledelinjer og opmærksomhedsfelter, og så er de endda kun produceret 6,7 km fra Aarhus Rutebilstation. Valget faldt på den hvide Viridi Augustus, der giver en CO2-besparelse på 60 % i forhold til en traditionel hvid cement.

Det er en besparelse på 20 kg. CO2/m2. Så hver gang vi rammer 50 m2 belægning med disse fliser, opnår vi en besparelse på 1 ton CO2.

1 ton CO2 svarer også til:

  • Et direkte fly fra Aarhus til Gran Canaria
  • Produktion af 72 kg. oksekød
  • 48 minutter på en smartphone hver dag i et år

De bæredygtige ledelinjefliser hjælper blinde og svagsynede med at finde rundt på Aarhus Rutebilstation, og vi har hjulpet Aarhus Kommune til at blive en endnu mere bæredygtig og klimavenlig by.

Til dette projekt er der produceret 200 fliser, hvilket svarer til 100 m2. Det vil sige, vi har sparet 2000 kg CO2 i forhold til traditionel cement.

(+45) 8672 1722
viridicem@contecgroup.dk